John 12

Mariaŋe Yesu keiŋe puliep.

1Akto hombaŋ kotŋe Pasowa akto hilâm 6 irawot akberâmbo ainâk Yesuŋe Betania kepian togoep. Akto Betania kepia amâ Lasaro moep ain Yesuŋe magaŋdo agatmâ golâ malep yâkgât kepia. 2Yesuŋe ain togombo ainâk Lasaroma Yesu togoâp aregât heroŋe maroŋe aknerâm sot oyi. Yesu akto Lasaro olop tatbiâ Mata Lasarogât mamaŋe yâkŋe sot mem gutmâ yeŋgimbo neyi. 3Nembiâ ainâk Maria Lasarogât mamaŋe siâŋe umbâ konok tu higenŋe siâ âlepŋe puliŋe humo arekŋe Yesugât keiŋân kâiep. Akto dumutŋande pulimbo kamiliep akto higenŋe arekŋe emet kâleŋe ârândâŋ akto hârok nâŋgâyi. 4Akto yâkgâlân gâtŋe siâ Yudasi Karioto kepian gâtŋe luâk arekŋe hâmbâi Yesugât gasa kewugu yekto Yesu meyi yâkŋe hin magep, 5“Woe, âmbâle ire wangât hain aktâp nâŋgâre bo huraguâp. Dâ tu higenŋe ire luâk yeŋgienŋe hâukombiâ dâine nenŋe puli dondâ mem luâk âmbâle umburuk yeŋgiwâen ina.” dâep. 6Akto yâk amâ luâk umburuk yeŋgât nâŋgâm bo magep. Yâk âmâ puli damunŋe akmâ puli bikŋe kâmbu meminep aregât puligât dondâ nâŋgâm magep. 7Hain dâmbo Yesuŋe hin dâm magaŋep, “Âmbâle iregât nâŋgâmbiâ bo bâliâk. Luâk âmbâle umburuk ire âmâ ye olop sop kâlep tatmâ âgâwai are tân yeŋguwerâm akbai amâ âlepŋe tân yeŋguwaigât sop tatbiap. Dâ nâmâ ye olop sop kâlep bo manbian aregât luâk âmbâle bikŋande tân nuguwerâm akberâi are âmâ sop bo akbopgât hinŋe dowâk tân nuguâkgât nâŋgân. Aregât âmbâle ire han nuguwaigât tu ire puli niŋdâp.” dâep.

9Akto Yuda kâmolân gâtŋe dondâ Yesu ain talep are nâŋgâm ekberâm yâkgâlân togoyi. Akto emelâk Yesuŋe makto Lasaro moep arekŋe sumânba agatmâ golâ malep akai ekberâm togoyi. 10Lasaro golâk agep are togom ekmâ nâŋgâmbiâ humo akto biwiyeŋe Yesugâlân kali. Hain akbâigât sumbe kat kat humomolupyeŋande luâk âmbâle hârok hepun nenektâi dâm aregât Yesu akto Lasaro lâuwâ lâuwâ bugâŋe yetkuenŋe moet dâm aregât den âi meyi.

Yesuŋe Yerusalem kepia âgâm ariep.

12Akto agatmâŋân luâk âmbâle dondâ hombaŋ aregât Yerusalem kepian togoyi arekŋe Yesu Yerusalem togom âgâwerâm agep pat are nâŋgâyi. 13Akto Yesu dâwân peniaŋberâm matuk esenŋe mem dâwân arim hin dâm koli, “Luâk ire Humonenŋande huŋgun aŋdo giep. Akto nen Israe gâtŋe damun nenŋe togoâpgât aregât heroŋe akne.” dâm koli. 14Akto Yesuŋe doŋgi nanŋe siâ mem miawakmâ kakŋân tatmâ mem mâŋgimbo Yerusalem dâwân togoep. Amâ Anutugât Propete siâŋe hin kulemgoep,

15
  • “Sioŋ ambolupŋe hin makyeŋgire nâŋgâŋet. Yeŋgât Humoyeŋe togowiap yâkŋe doŋgi nanŋe kakŋân togombo ekbai aregât hamep bo akŋet.” dâm kulemgoep.
Den are bunŋe akto Yesuŋe doŋgi nanŋe siâ kakŋân tato Yerusalem âgâep.
16Akto sop ain hoŋ bawalupŋe âmâ Yesuŋe siâ siâ miep aregât keiŋe bo nâŋgâm heŋgemgoyi. Dâ hamiŋân Yesu himbimân âgâmbo ainâk nâŋgâ nâŋgâyeŋe hulaŋ akto kulem esenŋe tâmbâŋân Yesuŋe wan me wan akbiapgât kulemgoyi are hârok nâŋgâm meteyi. Akto ainâk luâk âmbâleŋe wan agaŋbaigât kulem esenŋân tatâp are bunŋe akto sop ain âmâ aregât keiŋe boâk nâŋgâm heŋgemgoyi. 17Akto luâk âmbâle undup Yesu olop togoyi arekŋe Yesuŋe Lasaro konmâ goaŋdo momoŋânba agalep are egi aregât pat ain kili are makyeŋgiyi. 18Hain dâm makyeŋgimbiâ ainâk kâmot humo arekŋe Yesuŋe kulem miep are dâwân peniaŋne dâm ariyi. 19Ari peniaŋbiâ aregât Parisaio ain kili arekŋe hin magaŋgi goaŋgi akmâ dâyi, “Woe, luâk âmbâle dondâ Yesugâlân dewatiwerâm aktâi aregât gain gain aktenŋe Yesu hepunŋet aregât dâp bo tatâp.” dâyi.

Girik luâkŋe Yesu ekberâm togoyi.

20Akto sop ain luâk âmbâle dondâ hombaŋ kotŋe Pasowa are tatmâ Anutugât kotŋe mem agatne dâm aregât Yerusalem togom mali. Are yeŋgâlân gâtŋe bikŋe amâ Girik luâk âmbâle. 21Akto Girik luâk irekŋe âmâ Pilipo Besaida kepia Galilaia hânân talep aregen gâtŋe yâkgâlân togom aikom hin dâm magaŋi, “Gala, nen Yesu ekberâm togoen.” dâyi. 22Akto Pilipoŋe gain gain aknerâm galaŋe Anderea magaŋep. Magaŋdo nâŋgâmbo lâuwâ lâuwâ Yesugâlân arim magaŋiat. 23Magaŋbela nâŋgâm den hâuŋe hin magep, “Bâin. Luâk akmâ geân nâ luâk âmbâle dondâŋe nekmâ kotne mem agatbai aregât sopŋe ewumâk aktâp. 24Den umatŋe ire makyeŋgire nâŋgâŋet. Seŋgo koaŋe hânân bo gem âmâ yân yembiap. Dâ hânân gewiap amâ hambum pâtkom bunŋe dondâ yembiap. 25Akto luâk âmbâle bikŋe are manmanyeŋe aregâlâk nâŋgâwai âmâ wan me wan arekŋe bâliyeŋgiwiap. Dâ luâk âmbâle bikŋe hâkyeŋe me wan me wan yeŋaet bo nâŋgâmai arekŋe âmâ hâmbâi manman kârikŋân manmâ âgâwai. 26Yeŋgâlân gâtŋande nâ tân nuguwerâm akmâ âmâ âlepŋe nâŋgâlân togombiâ nâ olop manbaen. Akto nâŋe manbian ain hoŋ bawalupne arekai ain manbai. Akto niŋemaŋe tân nuguwai amâ Ewene Anutu arekŋe memeŋe akyeŋgimbo manman âlepŋân manbai.” dâep.

27Akto Yesuŋe Anutu hin dâm magaŋep, “Woe, kambiamne umatŋe dondâ akto aregât gain gain akbe? Apo, uŋak siâ siâ nâŋgâlân togowerâp aregât makmenâ bo agâk gârâmâ hain bo ak. Nâ iregât sop miawagâk dâm togom manmâ gan. 28Aregât Apo gâ makmenâ kot patgaet kulem agat agatŋe miawakto luâk âmbâle dondâ ekmâ kotge mem agatbai.” dâep. Hain dâmbo ainâk den siâ himbimânba hin giep, “Nâ emelâk kot patnaet maktere miawaktâp. Akmâ kulem agat agatne areâk maktere miawakmâ âgâwiap.” dâep. 29Akto kâmot kili arekŋe nâŋgâm bikŋande hin dâyi, “Himbim kururuŋdâp.” dâyi. Dâ bikŋande âmâ hin dâyi, “Aŋelo siâŋe den magaŋdâp.” dâyi. 30Hain dâmbiâ Yesuŋe hin dâep, “Den amâ nâ nune tân nuguwerâpgât bo miawaktâp. Yeŋgât akmâ miawaktâp. 31Uŋak âmâ Anutuŋe hân iregât luâk âmbâle potat yekberâp. Akto Anutuŋe hân iregât Amboŋe hâkokombo yeukŋe akbiapgât sop irawot akbiap. 32Luâk bikŋande nâ lâwinân hokat nekmâ mem agatbiâ âmâ ainâk luâk âmbâle hânŋe hânŋe manmai are bikŋe oloŋyektere nâŋgâlân togowai.” dâep. 33Yesuŋe hain magep amâ ikiŋe mombiapgât dopŋe katmâ makmâ makyeŋgiep. 34Hain makto aregât luâk âmbâle ain kili arekŋe den are nâŋgâmbiâ bâlimbo hin dâm magaŋi, “Woe, hain bo. Nen Mosegât denân oyaŋmâ hin nâŋgâmaen. Anutuŋe huŋgun aŋdo gewiap yâkŋe âmâ bo mombiap. Akto manman kârikŋân manmâ âgâwiap. Akto gâ hin dâmat, “Luâk akmâ geân.” dâmat aregât gain gain, “Lâwinân hokat nekbiâ mombian.” dât? Aregât niŋande luâk akmâ giep?” dâyi. 35Hain dâmbiâ Yesuŋe hin dâm makyeŋgiep, “Sop tâlâwâk Anutugât pagaleŋe erâm âgâwerâp. Hâmbâi yâk hân iregât pagaleŋe hinare yeŋgâlânba agatmâ ariwiap aregât hândâkŋe katip yeŋguwopgât ye pagaleŋânâk bam gutŋet. Akto siâŋe hândâkŋân bam gutmap arekŋe yâgâten ariwiap amâ bo nâŋgâp. 36Aregât uŋak âmâ ye pagaleŋânâk tatâiânâk hainâgâk pagaleŋaet nâŋgaŋbei. Yâk pagaleŋe hinare aregât pagaleŋân manberâmbiâ âmâ âlepŋe manman kârikŋân kat yekto pagaleŋân manmâ âgâwai.” dâep. Yesuŋe den ire makmâ metem âmâ hepun yekmâ gem heambugep.

Yuda luâkŋe Yesugât nâŋgâmbiâ giep.

37Akto emelâk Yesuŋe kulem hârok mendo egi amâ yâkgât keiŋe bo nâŋgaŋi. 38Haingât Propete Yesaiaŋe hin kulemgoep,

  • “Humo, Propetelupge nenŋe âmâ arim gâŋgât den pat are arim makyeŋgienŋe luâk hârokŋe nâŋgâm hiaŋgim dâm bo nâŋgânengimai. Akto Kembugât bât are niŋaelân miawakmap?” dâm kulemgoep.
39Den are bunŋe akto luâk âmbâle dondâŋe Yesugât hâkâŋ akmâ yâkgât keiŋe bo nâŋgâm heŋgemgoyi. Akto Yesaiaŋe den siâ hin kulemgoep,

40
  • “Anutuŋe dewunyeŋe mem bukom hanyeŋe gisapkoep. Amâ luâk âmbâle dewunyeŋande siâ me siâ ekmâ nâŋgâwâigât, akto hanyeŋân nâŋgâm kotgâwâigât, akto hanyeŋe purikatbiâ heŋgemyeŋguwomgât Anutuŋe hain dâm akyeŋgiep.”
41Akto Yesaiaŋe Yesugât keiŋe pagaleŋe hârok nâŋgâm metem âmâ aregât hain kulemgoep. 42Dâ luâk âmbâle kotdâ bikŋe akto luâk âmbâle yânŋe bikŋe Yesugât keiŋe nâŋgâyi. Amâ Parisaio luâkŋe hin dâyi, “Luâk âmbâle bikŋande Yesu amâ Humonenŋe dâwai are den emetŋânba akto kepia yeŋânba wat yektenŋe hâkŋângen manbai.” dâyi. Aregât Parisaioŋe wat nenekbâi dâm aregât Yesugât keiŋe bo makmâ miawagi. 43Akto luâk âmbâle arekŋe Anutuŋe kotnenŋe mem agalâk dâm aregât ukenŋe bo nâŋgâmai. Dâ luâkŋeak kotnenŋe mem agatŋet dâm aregât ukenŋe nâŋgâmai. Hain akmâ Yesugât keiŋe bo makmâ miawagi.

Yesugât denŋande luâk âmbâle potatyekmap.

44Akto Yesuŋe konmâ hin dâep, “Luâk âmbâle bikŋe nâŋgât nâŋgâi amâ nâŋgâlâk bo nâŋgâmai amâ Ewene huŋgun niŋdo togoân yâk hainâk nâŋgaŋdâi. 45Akto nâ nekmapŋe huŋgunniŋep yâk olowâk ekbiap. 46Nâmâ hân iren pagaleŋe hainare togoân amâ luâk âmbâle biwiyeŋe nâŋgâlân katbai âmâ hândâkŋân bo manbai. 47Dâ luâk âmbâle bikŋe nâŋgât den nâŋgâm bo lokowai âmâ nâ hinŋe den âiân bo katyekberân. Nâmâ hânân luâk âmbâle ire potatyekbiangât bo togoân. Bo. Nâ luâk âmbâle heŋgem yeŋgum meyekberâm geân. 48Akto luâk âmbâleŋe haminiŋmâ nâŋgât den bo nâŋgâwai are amâ nâŋgât den arekŋe sop bâiŋân potatyekbiap. 49Nâmâ den ire âmâ nune nâŋgâ nâŋgânân bo makmâ gan. Apo huŋgun niŋdo geân arekŋe nâ wan makman aregât âmâ makmâ hekat niŋep. 50Aregât keiŋe amâ hin. Ewenande manman kârikŋaet keiŋe hekat yeŋgiwen dâm makniŋep areâk lokom Aponande makniŋewâk makman.” Yesuŋe hain dâep.

Copyright information for TIM